|
Sådan gør du: Bechamelsauce: 40 gr smør, 2 spsk mel, ½ ltr mælk, ½ tsk salt, 1 knsp hvid peber, 1 knsp reven muskatnød. Smelt smørret i en tykbundet gryde. Det må ikke brune. Rør melet i og rør blandingen ensartet. Tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning. Fortsæt med at piske, til saucen jævner ensartet. Kog saucen, under konstant piskning, ved svag varme i 5 min. Smag til med salt, peber og reven muskatnød og lad den koge yderligere et par min under omrøring. Fyldet: Mos ansjosfileterne med en gaffel. Mos æggeblommerne. Bland ansjoser og æggeblommer. Hak æggehviderne og bland dem og ansjosmassen i bechamelsaucen. Smag til med peber. Rul butterdejen ud til en knap ½ cm tyk plade og udstik dejcirkler på ca 5 cm i diameter, af halvdelen af dejen. (12 stk). Beklæd 12 små forme med dejcirklerne. Fordel fyldet, formene skal ikke fyldes helt. Stik dejcirkler ud af den resterende dej. De skal bruges til låg og skal derfor være lidt mindre. Lim dejlågene på med sammenpisket æg. Pensl lågene med sammenpisket æg og sæt postejerne i en varm ovn, 225°, til de er hævede og gyldne, ca 20 min. Server tomatsalat til.
|
|