|
Sådan gør du: Kog harebryst, hals og ben mørt ca. 40 min i bouillon og rødvin tilsat timiankvist og laurbærblad. Kog under låg for svag varme. Pil kødet af benene og vej det, der skal være 125 gr. Si bouillonen og kog den ind til ca. det halve for god varme uden låg. Blend kød og eventuel harelever med æg, det pressede hvidløgsfed, salt og peber. Eller hak det én gang gennem kødmaskinen før det blandes med finthakket hvidløg, æg, salt og peber. Tilsæt fløden og bland igen. Fordel harefarsen i 4 velsmurte portionsforme og bag dem i vandbad i ovnen ca 30 min ved 150 grader. Servér postejerne varme med den indkogte sky omkring, eller sæt bouillonen og postejerne koldt til næste dag og servér postejerne vendt ud med den grofthakkede sky til.
|
|